Serigrafikurser. v/ Britt-Mari August
Mine kurser afholdes i mit værksted hos August Art i Vrinners,
Fredag den 20. aug
Hvad er serigrafi, også kaldet silketryk?
Det er en trykkemetode til fremstilling af tryk på malerier, papir, stof, og mange andre materialer.
Farven presses gennem en ramme af silkestof. Silken indeholder det ønskede motiv, imens resten af rammen er dækket af. Derfor bliver serigrafi også kaldt silketryk. I dag er det dog polyester, man bruger fremfor silke. Men metoden er den samme.
Ved selve trykningen lægges trykfarven i rammen og presses igennem motivet i silken. Herfra føres trykket ned på det valgte materiale.
Med den gode holdbarhed og de mange muligheder for tilpasning er serigrafi tryk en metode, der kan bruges i mange forskellige forbindelser. Vi trykker med akrylfarver.
På mine kursus dage lærer du hvordan du kan bruge serigrafirammerne på flere forskellige måder, kurset er baseret på de forskellige måde at bruge serigrafirammerne på, og ikke så meget på at du skal have et færdigt maleri med hjem.
Som udgangspunkt har jeg max. 6 kursister på mine hold, og jeg underviser i
- hvordan trykker du,
- hvordan holder du dine rammer rene
- hvordan kan du bruge dem på forskellige materialer
- hvordan bruges de sammen med andre måder at male på
- du kan selv medbringe de materialer du vil trykke på, eller købe dem af mig.
- Materialeliste fremsendes efter tilmelding og betaling.
- Der er altid kaffe og the på kanden hele dage.
- HUSK madpakken (ellers findes brugsen 500 mtr. herfra)
kurserne holdes fra kl. 9 – 15
Der bliver løbende oprettet nye kurser og har du selv samlet et hold, er det muligt selv at have indflydelse på kursus dage og forløb.
For større grupper (mere end 6 kursister) gives rabat.
Kontakt mig (Britt-Mari August) på mail: info@britt-mari.dk
Eller læs mere på min hjemmeside www.britt-mari.dk
